Mit hår er ikke bare hår.

Hvad vi vælger at gøre ved vores hår er med til at kommunikere til os selv og andre om, hvem vi er. Hår er på den måde både identitetsmarkør og kommunikationsmiddel. For folk med afro-hår især (…faktisk er jeg lidt ambivalent med den term, fordi jeg forbinder afro med en frisure. Du ved, den der store runde frisure, der opnås ved at redde krøllerne ud og op ad og som kun kan opnås med folk, der har en hvis struktur og tekstur i deres krøller. Jeg forbinder derfor ikke afro-hår med hår tekstur, som når man siger “afro-hår” og referer til hvad man på engelsk differencerer mellem “kinks, curls and coils”, så hvis nogen af jer har andre bud på en bedre term på dansk der dækker bedre, lad mig det vide!) spiller håret ofte en helt central rolle. Det her er så at sige min hår historie i grove træk.

……………

I går mindede facebook mig om dette billede, som jeg tog for 5 år siden.

558224_10151103523245380_119880831_n

Mit hår er udglattet og nyfarvet med farven, der igennem årene har været min “go-to” farve, hver gang det var tid til sommerhår, “Honey Blond” fra Dark´n´Lovely. Efter jeg havde farvet og glattet det, gik der ikke mange dage før mit hår tørrede ud, mistede glans og elasticitet. Der gik derfor én måned fra jeg havde farvet det til jeg besluttede mig for, at klippe mit hår helt kort. Lave en “BC”, en “big chop”, som det hedder på engelsk. En BC er klipning, hvor man klipper alt det hår af, som på den ene eller den anden måde er blevet ændret for eksempel ved at bruge “relaxer”, en kemisk udglatnings-creme, det fjerner de naturlige krøller eller hår der på anden måde er blevet ødelagt, fx som mit blev det af at farve og glatte det for meget.

Dette var anden gang, jeg valgte at BC mit hår, men i forhold til første gang, var situationen anerledes for mig. Denne gang big choppede jeg på et tidspunkt, hvor min datter begyndte at give udtryk for, at hun ikke kunne lide sit hår, hverken farven eller teksturen. Hun syntes, at krøllerne var dumme og grimme og hun drømte om at få langt, glat, blond hår. Når vi legede med dukker, valgte hun konsekvent den dukke, som havde det længste og mest blonde hår. De mørke dukker var grimme, havde “underligt” hår og var på ingen måde ønskværdige. Hun var på daværende tidpunkt 3.5 år og i hende genkendte jeg mig selv. Genkendte ønsket om det lange glatte hår, der ville gynge fra side til side på min ryg, når jeg gik og genkendte fravalget af det de mørke dukker repræsenterede – den mørke hud og det krusede og krøllede hår; attributter vi tidligt lærer at associere som lavest rangerende på skalaen over skønhed, enten som noget der er direkte “grimt” eller noget der er “eksotisk”, men det eneste der var grimt, var det jeg genkendte hos mig selv i hende for hvordan kan jeg sige til mit barn, at hendes mørke krøllede hår er smukt, når jeg søndag efter søndag afsætter hele dagen til først at vaske, så føne for så at glatte mine egne krøller væk? Og hvordan kan jeg fortælle hende, at fletninger og twists i diverse frisurer er flotte og klæder hende, når hun aldrig har set mig sætte mit eget hår på samme måde?

Da jeg havde klippet mit hår for anden gang besluttede jeg derfor, at det var tid til at praktisere, hvad jeg om og om igen har gået og prædiket for hende. At hun, og dermed også jeg, skulle være glade for vores hår og føle glæde samt selvtillid over alt det som det kan, udover at gøres glat.

Selvom jeg ikke har brugt relaxer siden 2004 vil jeg sige, at med den klipning startede for alvor min “Natural Hair Journey”, endnu en term lånt fra det engelske, men som dækker over processen at lære at holde af sit hår, som det nu engang gror ud af hovedbunden og i det hele taget lære at tage vare på det, da der er en verden til forskel i hvordan og hvad håret har brug for i dets naturlige stadie i forhold til når det er udglattet.

Processen har været lang og det har taget mange timer på nettet og krævet mange mislykkede forsøg i både produkter og frisurer. Fem år efter er jeg ved at være der, hvor jeg synes, at jeg har styr på det, men jeg er stadig i process, både teknisk set i forhold til opsætning og pleje af mit hår, men også i forhold til at omfavne det i en bredere forstand. At omfavne det som noget der er smukt i sig selv – ikke vildt, ikke eksotisk, ikke “ghetto-hår” når det er flettet eller grimt når det kruser.

Bare normalt. Naturligt. Smukt. For det er dét jeg ønsker, at min datter skal tænke om sig selv og sit hår, når hun kigger sig i spejlet, men jeg ved også, at det ikke kommer af sig selv. Jeg ønsker derfor, at hun i mig skal kunne spejle sig og genkende netop dét. Mit hår er derfor ikke bare hår.

Det er så meget mere end det!

12823490_10153812832060380_8791149642598815149_oBillede collage fra min anden BC til den længde mit hår nåede inden, at jeg big choppede for tredje gang, hvor jeg ventede mit tredje barn og ønskede kort hår for at spare tid.

“Brun & Dansk” – en blog bliver til!

Navnet er Mary. Fødeåret ’84. Født andetsteds, vokset op her. Rødderne eritreanske; de kulturelle mest danske. Håret krøllet og kruset. Hud og øjne forskellig slags brune. Om det er delelementer eller det altopslugende, kommer an på kontekst og den beskuende.
Dét er det bloggen kommer til at handle om, for det hele betyder noget. Om det er bevidst eller ubevidst, så påvirker det mødet mellem os.

Mellem dig og mig.

Og det påvirker mig.

……………

Så jeg har tænkt på det en rum tid – samle skriverier, billeder og andet der relaterer sig til mit liv og min hverdag som dansk kvinde, mor og borger med afrikanske rødder i Danmark ét sted, der af udspringer også navnet på bloggen, og det skulle være et sted, hvor det hele ikke forsvinder i en lind strøm ned ad Facebooks tidslinie. Hvilket medium ville være mere oplagt til det end en blog?

……………

Jeg har aldrig rigtig søgt eller aktivt fulgt nogle blogge, så det her blog-land er helt og aldeles nyt for mig. Jeg har ingen idé om, hvor hyppigt jeg kommer til at lægge noget op – om det bliver én gang om måneden, to gange i ugen eller noget tredje. Intentionen er dog, at jeg her kommer til at dele ting, der har med mig som etnisk minoritet at gøre, enten helt konkret eller mere abstrakt, positivt som negativt, stort og småt.

……………

Og hvorfor nu det, tænker du måske? Fordi jeg oplever, at ting der har betydning for mig og min familie i mange forskellige aspekter og situationer af vores liv kan gå helt og aldeles en etnisk majoritetdanskeres næse forbi. Dialogen er derfor vigtig.

……………

Derudover er repræsentation et vigtigt tema for mig. Med bloggen kan jeg skabe et sted, hvor jeg kan udforske, dyrke og hylde det, som ikke var der for mig som barn, som ung og som stadig halter den dag i dag – et spejlbillede der reflekterer det brune menneske og dets attributter, som noget der er smukt og værdig. For jeg ønsker det anderledes for mine børn. Vi er en del af Danmark og Danmark er en del af os, så hvad mine børn ikke kan spejle sig i i samfundet, må de i stedet kunne spejle sig i i mig, men så må processen også starte med mig selv og dét kommer bloggen også til at handle om.

……………

I starten vil jeg, foruden at lægge nyt op efterhånden som det falder mig ind, gå tilbage i tiden og finde skriverier, billeder og andet relevant at lægge op, da det i høj grad er tidligere erfaringer og oplevelser, der har gjort, at denne blog ser dagens lys i dag – og fordi de tidligere erfaringer og oplevelser stadig har relevans den dag i dag.

……………

Hvis du er interesseret i at følge med, kan du følge bloggen via e-mail og få notifikationer når der er nyt. Du skal også være velkommen til at dele bloggen med andre der måtte være interesserede for “sharing is caring”, som man siger!

Så, med det er der vidst ikke andet at sige end

klar,

parat,

blog-start!