“My Black Hair Story” paneldeltagelse

For de udenforstående kan det at tale om hår virke lidt ligegyldigt og en smule overdrevent. Måske undrer du dig allerede over, at en så ung blog allerede har flere indlæg, der handler om hår, men lad mig starte med at sige; sikke en oplevelse det var, at kunne tale om hår og hårets betydning i forskellige aspekter af vores liv i et forum, hvor udgangspunktet var en dialog om netop minoritetsdanskere med afro-rødders oplevelser og virkelighed i Danmark!

Selvom det overordnede tema var hår, så kom vi vidt omkring. Emner som fx politik, skønhedsidealer, barndomsminder, selvværd, forældrerolle- og ansvar, oplevelser med racistisk og krænkende hændelser etc. blev berørt. Som mit tidligere indlæg sagde, så er mit hår ikke bare hår. Det er så meget mere end det! Og det var emnerne, som kom frem i debatten et meget tydeligt bevis på!

Med mig i panelet sad Prince Henry, Berit S. Kamara og Metta Carter. Noget af det jeg fandt allermest interessant var, hvordan vi fire som sad i panelet også havde fire forskellige udgangspunkter at tale fra. I store strøg kan de fire forskellige udgangspunkter beskrives som:

1) Metta Carter er sanger, fotograf og multikunstner og var med sine 50 år den ældste i panelet. På grund af hendes alder og hendes arbejde havde hun b.la. hvad jeg vil kalde et meta-fokus; et fokus på hårets betydning og position gennem tiden, som hun koblede sammen med den kreative industri, som hun er en del af og dennes udvikling.

2) Berit S. Kamara er født og opvokset i Kenya og er derfor vokset op et sted, hvor normalen er sort hår i alle afskygninger og vokset op i et hjem, hvor håret ikke måtte kemisk udglattes og dets naturlige stadie var det som blev værdsat. Derfra udspringer også et selvværd og en selvtillid ved hendes hår, som det er, fordi “jeg er ikke mit hår”, som hun sagde, men hun elsker det, som det er.

3) Prince Henry som var eneste mand i panelet kunne fortælle om, hvordan det er at have sort naturligt hår ud fra et mandeperspektiv – et perspektiv vi sjældent hører fra og om, da det som oftes er kvinderne der bliver forbundet med hår-debatten og oftes kvinderne man hører fra. Det var derfor vigtigt og tiltrængt at høre fra den vinkel.

4) Mit eget fokus er hverdagslivet og hvad det betyder i relation til mine børn generelt, men min datter især at lade mit hår være naturligt og et fokus på at agere rollemodel for hende, så hun i det mindste kan spejle sig i mig, når repræsentationen stadig kører på lavblus i samfundet omkring os.

Ovenstående fokuspunkter er ikke isolerede emner, men trækker tråde på kryds og på tværs og selvom vi havde fire forskellige udgangspunkter at tale ud fra, så delte vi stadig en indbyrdes forståelse og samhørighed, der netop springer ud fra det at dele samme virkelighed. Og dét i sig selv var enormt berigende og inspirerende at høre på og ikke mindst at deltage i, så endnu engang skal der lyde et tak til arrangørene bag fotoudstillingen og paneldebatten Unge Formidler Kultur – UFM.

……………

Hvis du vil læse om debatten, så har GlobalNyt, som er et nyhedsmedie der fokuserer på forhold, der har med Afrika at gøre, bragt en artikel  skrevet af Morten Ranum på deres side, som kan læses her: Fingrene ud af mit hår. (Lille rettelse: mit navn er ikke Maria, men Mary og min datter er ikke helt lille længere. Hun er 8 år gammel, men problematikken er stadig den samme).

Fotoudstillingen “My Black Hair Story” og Paneldebat d. 10. sep. kl. 14 – 17

Unge Formidler Kultur – UFM har pt. en fotoudstilling kørende på VerdensKulturCentret på Nørrebro kaldet “My Black Hair Story”. Jeg mindes ikke at have set eller hørt om andre projekter, hvor sort hår på den måde har været i fokus, så jeg blev rimelig begejstret, da jeg hørte om udstillingen. Da hår er et vigtigt aspekt for mig, fordi håret rækker bredere og videre end til dagens frisure og er en evig kilde til samtale om skønhed og selvværd i børne- og voksenhøjde på både godt og ondt, var det selvklart, at min datter og jeg skulle ind og se udstillingen.

                     l

Udover de meget, meget fine fotos, var der et ønsketræ, en video, et flettehjørne og en plakat med en tegning af en pige med afro puffs (Rottehaler hvor hver “hale” er udredte krøller, som danner en mini afro), hvor der stod forskellige citater rundt om hovedet på hende med mindre flatterende, diskriminerende og andre kedelige bemærkninger angående hendes hår. Citaterne er fra adspurgte personer, som fortalte hvad de er blevet mødt med. Noget som jeg selv genkender alt for godt.

Fotoudstillingen og især ønsketræet gav min datter og jeg anledning til at tale om, hvad repræsentation betyder, da langt de fleste af ønskerne på træet handlede op netop dét. Vi talte om hvorfor, at det er vigtigt, at man som barn og voksen fx kan genkende og spejle sig selv i nogle af de bøger man læser eller i det tv man ser.

 

Samtalen slutter dog ikke dér, for jeg er blevet inviteret til at deltage i en paneldebat med tre andre danskere med afro-rødder på fotoudstillingens afslutningsceremoni på søndag, hvor fokus bliver den personlige fortælling om sort hår og dets betydning i forskellige sammenhænge og aspekter af vores liv. Publikum har også mulighed for at deltage i debatten, så kom glad og tilbring en hyggelig og berigende eftermiddag med os!

Udstillingen er åben fra kl. 11 og paneldebatten er fra 14 – 17.

Det er på VerdensKulturCentret på Nørre allé 7, 2200 Kbh N.

Det er gratis og åbent for alle.

link til facebook-event: Afslutningsceremoni og paneldebat

Håber vi ses!

Foto-cover credit: Jan Hammerstad www.hammerstadphotography.com På instagram: JanHammerstad

 

 

 

HVERDAGSGLIMT

Vores underbo er flyttet og vi har hele tiden haft lyst til at flytte i underboens type lejlighed, da den er i ét plan og har have. To ting som vi synes ville være rart.

Jeg ringer derfor ind til vores boligforening for at høre, hvordan vi står i forhold til at kunne flytte internt. Medarbejderen oplyser, at lejligheden er gået til anden side, da vi på grund af 2-års reglen først kan få tilsendt tilbud en måned inden ancienniteten træder i kraft, hvilket i vores tilfælde er d. 1. September.

“Men…” siger hun.

“Jeg kan oplyse dig, at det er nogle danskere, der flytter ind”.

 

….

Der findes de der øjeblikke, hvor du når at tænke hundrede tanker på et splitsekund, men hvor du alligevel ikke finder frem til noget, der kunne være det helt rigtige at sige, nu og her.

….

“Danskere” – hvem er de? -Er jeg en af dem?. Ville du sige sådan, hvis du kunne spore en accent i min stemme eller vidste hvordan jeg ser ud?. Skal jeg være glad nu. Måske føle mig lettet over, at min kommende underbo er “dansker”?. Ville en “dansker” gøre det, altså føle sig lettet?. Er det det, “man” gør i sådan en situation?.

Skal jeg sige: “Hvad mener du egentlig; minoritets- eller majoritetsdansker?”. Vil hun overhovedet fatte det?. Skal jeg sige til hende: “Undskyld mig, men jeg er ikke selv dansk” for at pointere, hvad hun sprogligt lige har gjort, men det ville heller ikke være rigtigt, for det er jeg jo. Er det her måden boligselskabet skelner mellem attraktive og ikke-attraktive beboere på? Kører jeg ud af en tangent? Hun mente nok ikke noget med det. Eller gjorde hun? Måske ikke direkte, men implicit? Ser jeg spøgelser?

For det føltes lidt som at være ufrivillig indlemmet i en klub, der skulle have været hemmelig, så jeg nøjedes med et halvt-konstaterende-semi-spørgende “Ååh´kaay”.

….

For jeg orkede det ikke.

 

Mit hår er ikke bare hår.

Hvad vi vælger at gøre ved vores hår er med til at kommunikere til os selv og andre om, hvem vi er. Hår er på den måde både identitetsmarkør og kommunikationsmiddel. For folk med afro-hår især (…faktisk er jeg lidt ambivalent med den term, fordi jeg forbinder afro med en frisure. Du ved, den der store runde frisure, der opnås ved at redde krøllerne ud og op ad og som kun kan opnås med folk, der har en hvis struktur og tekstur i deres krøller. Jeg forbinder derfor ikke afro-hår med hår tekstur, som når man siger “afro-hår” og referer til hvad man på engelsk differencerer mellem “kinks, curls and coils”, så hvis nogen af jer har andre bud på en bedre term på dansk der dækker bedre, lad mig det vide!) spiller håret ofte en helt central rolle. Det her er så at sige min hår historie i grove træk.

……………

I går mindede facebook mig om dette billede, som jeg tog for 5 år siden.

558224_10151103523245380_119880831_n

Mit hår er udglattet og nyfarvet med farven, der igennem årene har været min “go-to” farve, hver gang det var tid til sommerhår, “Honey Blond” fra Dark´n´Lovely. Efter jeg havde farvet og glattet det, gik der ikke mange dage før mit hår tørrede ud, mistede glans og elasticitet. Der gik derfor én måned fra jeg havde farvet det til jeg besluttede mig for, at klippe mit hår helt kort. Lave en “BC”, en “big chop”, som det hedder på engelsk. En BC er klipning, hvor man klipper alt det hår af, som på den ene eller den anden måde er blevet ændret for eksempel ved at bruge “relaxer”, en kemisk udglatnings-creme, det fjerner de naturlige krøller eller hår der på anden måde er blevet ødelagt, fx som mit blev det af at farve og glatte det for meget.

Dette var anden gang, jeg valgte at BC mit hår, men i forhold til første gang, var situationen anerledes for mig. Denne gang big choppede jeg på et tidspunkt, hvor min datter begyndte at give udtryk for, at hun ikke kunne lide sit hår, hverken farven eller teksturen. Hun syntes, at krøllerne var dumme og grimme og hun drømte om at få langt, glat, blond hår. Når vi legede med dukker, valgte hun konsekvent den dukke, som havde det længste og mest blonde hår. De mørke dukker var grimme, havde “underligt” hår og var på ingen måde ønskværdige. Hun var på daværende tidpunkt 3.5 år og i hende genkendte jeg mig selv. Genkendte ønsket om det lange glatte hår, der ville gynge fra side til side på min ryg, når jeg gik og genkendte fravalget af det de mørke dukker repræsenterede – den mørke hud og det krusede og krøllede hår; attributter vi tidligt lærer at associere som lavest rangerende på skalaen over skønhed, enten som noget der er direkte “grimt” eller noget der er “eksotisk”, men det eneste der var grimt, var det jeg genkendte hos mig selv i hende for hvordan kan jeg sige til mit barn, at hendes mørke krøllede hår er smukt, når jeg søndag efter søndag afsætter hele dagen til først at vaske, så føne for så at glatte mine egne krøller væk? Og hvordan kan jeg fortælle hende, at fletninger og twists i diverse frisurer er flotte og klæder hende, når hun aldrig har set mig sætte mit eget hår på samme måde?

Da jeg havde klippet mit hår for anden gang besluttede jeg derfor, at det var tid til at praktisere, hvad jeg om og om igen har gået og prædiket for hende. At hun, og dermed også jeg, skulle være glade for vores hår og føle glæde samt selvtillid over alt det som det kan, udover at gøres glat.

Selvom jeg ikke har brugt relaxer siden 2004 vil jeg sige, at med den klipning startede for alvor min “Natural Hair Journey”, endnu en term lånt fra det engelske, men som dækker over processen at lære at holde af sit hår, som det nu engang gror ud af hovedbunden og i det hele taget lære at tage vare på det, da der er en verden til forskel i hvordan og hvad håret har brug for i dets naturlige stadie i forhold til når det er udglattet.

Processen har været lang og det har taget mange timer på nettet og krævet mange mislykkede forsøg i både produkter og frisurer. Fem år efter er jeg ved at være der, hvor jeg synes, at jeg har styr på det, men jeg er stadig i process, både teknisk set i forhold til opsætning og pleje af mit hår, men også i forhold til at omfavne det i en bredere forstand. At omfavne det som noget der er smukt i sig selv – ikke vildt, ikke eksotisk, ikke “ghetto-hår” når det er flettet eller grimt når det kruser.

Bare normalt. Naturligt. Smukt. For det er dét jeg ønsker, at min datter skal tænke om sig selv og sit hår, når hun kigger sig i spejlet, men jeg ved også, at det ikke kommer af sig selv. Jeg ønsker derfor, at hun i mig skal kunne spejle sig og genkende netop dét. Mit hår er derfor ikke bare hår.

Det er så meget mere end det!

12823490_10153812832060380_8791149642598815149_oBillede collage fra min anden BC til den længde mit hår nåede inden, at jeg big choppede for tredje gang, hvor jeg ventede mit tredje barn og ønskede kort hår for at spare tid.

“Brun & Dansk” – en blog bliver til!

Navnet er Mary. Fødeåret ’84. Født andetsteds, vokset op her. Rødderne eritreanske; de kulturelle mest danske. Håret krøllet og kruset. Hud og øjne forskellig slags brune. Om det er delelementer eller det altopslugende, kommer an på kontekst og den beskuende.
Dét er det bloggen kommer til at handle om, for det hele betyder noget. Om det er bevidst eller ubevidst, så påvirker det mødet mellem os.

Mellem dig og mig.

Og det påvirker mig.

……………

Så jeg har tænkt på det en rum tid – samle skriverier, billeder og andet der relaterer sig til mit liv og min hverdag som dansk kvinde, mor og borger med afrikanske rødder i Danmark ét sted, der af udspringer også navnet på bloggen, og det skulle være et sted, hvor det hele ikke forsvinder i en lind strøm ned ad Facebooks tidslinie. Hvilket medium ville være mere oplagt til det end en blog?

……………

Jeg har aldrig rigtig søgt eller aktivt fulgt nogle blogge, så det her blog-land er helt og aldeles nyt for mig. Jeg har ingen idé om, hvor hyppigt jeg kommer til at lægge noget op – om det bliver én gang om måneden, to gange i ugen eller noget tredje. Intentionen er dog, at jeg her kommer til at dele ting, der har med mig som etnisk minoritet at gøre, enten helt konkret eller mere abstrakt, positivt som negativt, stort og småt.

……………

Og hvorfor nu det, tænker du måske? Fordi jeg oplever, at ting der har betydning for mig og min familie i mange forskellige aspekter og situationer af vores liv kan gå helt og aldeles en etnisk majoritetdanskeres næse forbi. Dialogen er derfor vigtig.

……………

Derudover er repræsentation et vigtigt tema for mig. Med bloggen kan jeg skabe et sted, hvor jeg kan udforske, dyrke og hylde det, som ikke var der for mig som barn, som ung og som stadig halter den dag i dag – et spejlbillede der reflekterer det brune menneske og dets attributter, som noget der er smukt og værdig. For jeg ønsker det anderledes for mine børn. Vi er en del af Danmark og Danmark er en del af os, så hvad mine børn ikke kan spejle sig i i samfundet, må de i stedet kunne spejle sig i i mig, men så må processen også starte med mig selv og dét kommer bloggen også til at handle om.

……………

I starten vil jeg, foruden at lægge nyt op efterhånden som det falder mig ind, gå tilbage i tiden og finde skriverier, billeder og andet relevant at lægge op, da det i høj grad er tidligere erfaringer og oplevelser, der har gjort, at denne blog ser dagens lys i dag – og fordi de tidligere erfaringer og oplevelser stadig har relevans den dag i dag.

……………

Hvis du er interesseret i at følge med, kan du følge bloggen via e-mail og få notifikationer når der er nyt. Du skal også være velkommen til at dele bloggen med andre der måtte være interesserede for “sharing is caring”, som man siger!

Så, med det er der vidst ikke andet at sige end

klar,

parat,

blog-start!